Praksisafprøvning i institution - hvirvelløse dyr i
fælder
Da vi i vores studiegruppe bor henholdsvis i
Sønderjylland og på Fyn kommer vores praksisafprøvninger til at foregå i to
forskellige institutioner. Vi har dog valgt ét overordnet fokus og vi har de
samme didaktiske overvejelser. Maria besøger vuggestuen Kosmos i Bellinge og
Christina og Kathrine besøger børnehaven Parken i Sønderborg sammen.
Den institution Maria besøger er en
vuggestue i en integreret institution, beliggende i udkanten af Odense Kommune,
i forstaden Bellinge. Området institutionen befinder sig i er primært
parcelhuskvarterer, ligeledes bærer bydelen præg af en del nybyggerområder
hvorfor pladserne i institutionen i høj grad er fyldt op. Vuggestuegruppen
består på nuværende tidspunkt af 11 drenge i alderen 11 mdr til 2,10 år. 10 af
børnene tilhører den etnisk majoritet og 1 barn kommer fra anden etnisk
minoritet. Umiddelbart kommer alle børn fra den typiske kernefamilie og flere
har søskende i børnehaven i institutionen. Et barn er diagnosticeret i sådan en
grad at det er tilknyttet en ressourcepædagog i en del timer dagligt. Min
målgruppe vil være ca. 4 børn i 1,5 - 2-års alderen. Da jeg arbejder i
institutionen har jeg en føling for hvilke børn jeg vil udvælge og samtidig har
jeg bemærket at børnene er meget optaget af at finde dyr på legepladsen. Institutionen
har et større udenomsareal i forbindelse med legepladsen og her er bl.a. et
område som minder om skov. Dette område har jeg tænkt mig at anvende til
aktiviteten. Institutionen har desuden natur og udeliv som en af deres
kerneværdier derfor er de meget positive over mine aktiviteter.
Christina og Kathrine vil som nævnt før, besøge
Børnehaven Parken som er en børnehave i Sønderborg
med plads til 84 børn. Aktiviteten vil blive udført med en gruppe af
børnehavebørnene (antal? Alder?). Det er første gang vi besøger institutionen
og har derfor intet forhåndskendskab til børnene. Vi vil i samarbejde
med leder Mette Bønning finde ud af hvilke og hvor mange børn, som skal deltage
i aktiviteten. Vi vil anvende vores eksisterende viden og erfaring, som vi har,
omkring børnenes kognitive udvikling i den pågældende aldersgruppe.
Maria har aftalt med institutionen, at hun
udfører aktiviteten i løbet af det angivede tidsrum i institutionens
skovområde. Aktiviteten skal forløbe over ca en uge hvor vi starter med at
lægge fælderne ud mandag, herefter vil vi dagligt se til fælderne og opsamle
eventuelle dyr. Institutionen har en del opbevaringsglas med indbyggede
forstørrelsesglas - disse vil hun anvende for at børnene bedst muligt kan
studere dyrene. Institutionen har en standardformalia vedr. fotodokumentation,
som de anvender til studerende mm. Denne har hun fået lov til at anvende
således hun kan fotografere forløbet.
Kathrine og Christina har aftalt med børnehaven Parken, at mødes ved
Egetofte Naturskole d. 21/8. Børnehaven er en naturbørnehave og de er derfor
ofte ude ved naturskolen. Vi skal mødes med 2 pædagoger fra institutionen, som
tager 10 piger med fra gul stue i aldersgruppen 3-4 år. Dagen starter kl. 9 med
at spise morgenmad sammen med børnene, så alle kan lære hinanden lidt at kende.
Derefter laves og sættes fælder og aktiviteten slutter omkring 11:30. Næste dag
mødes vi samme tid til morgenmad, hvor vi vil snakke om gårsdagens aktivitet,
kigge i fælderne og studere fangsten. Afslutning igen omkring kl. 11:30. Vi
møder en smule tidligere tirsdag (21/8), for at inspicere området omkring
naturskolen og planlægge hvor fælderne skal sættes. Institutionen har en stram
fotopolitik, men vi har fået lov til at tage enkelte billeder, hvor man ikke
skal kunne genkende børnene. Billeder skal forhåndsgodkendes af leder Mette
Bønning.
Fælles didaktiske
overvejelser
Det fælles fokus for afprøvningen er indfangning af hvirvelløse dyr i
forskellige fælder. Vi vil lave kartoffelfælder og sætte glas ud, som skal stå
natten over og dagen efter besøge fælderne sammen med børnene, for at se hvad
der gemmer sig i dem. Undervejs vil vi have en dialog med børnene hvor vi sammen
prøver at forudsige, hvad der faldet i fælderne. Forhåbentligt er der faldet
mange forskellige arter af hvirvelløse dyr i vores fælder, som vi sammen kan
studere, observere og klassificere dyrene (Andersen & Lindhardt, 2015, s.
72) Christina og Kathrine vil tælle ben og bruge bentællernøglen, Maria vil
have fokus på matematisk opmærksomhed. Vores to aktiviteter vil primært
tage udgangspunkt i at iagttage og sortere - vi skal finde ud af hvilke dyr som
godt kan lide en kartoffel og hvordan ser de egentlig ud? Dette er med
udgangspunkt taget i aktiviteten “Iagttage og sortere” (Ejbye-Ernst &
Stockholm, 2015, s. 114).
Da vi arbejder med forskellige målgrupper, vil der forekomme ændringer i
aktiviteterne, da Maria arbejder med vuggestuebørn og Kathrine og Christina
arbejder med børnehavebørn i alderen 3-4 år. Det er ikke sikkert, at
vuggestuebørnene kan være med til at skære fælderne, men i så fald er de med
til observere Maria udføre det. Børnehavebørnene skal være med til at lave
deres egne fælder, hvor de vil blive guidet af Kathrine og Christina. Begge
målgrupper er med til at grave fælderne ned og grave dem op igen.
Vuggestuebørnene skal have mere hjælp til dette. De indfange dyr undersøges med
lup og i fotobakker.
Marias fokus er, at børnene opnår kendskab til nogle af de hvirvelløse dyr
der findes ex. bænkbidere og snegle (som i høj grad optager børnene). Med
tanke for aldersgruppen har hun fokus på at holde aktiviteten simpel og
overskuelig for at kunne holde børnenes interesse længst muligt i denne
aldersgruppe. Ud fra de 13 færdigheder som, ifølge Ejbye-Ernst og Stockholm, er
nødvendige i arbejdet med udvikling af naturvidenskabelige kompetencer, har hun
særlig fokus på følgende punkter: observere, undersøge, drage konklusioner,
kommunikere, forudsige, stille spørgsmål, klassificere og designe/planlægge
(Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015,s. 183). Disse punkter er valgt med
udgangspunkt i alderen for Marias målgruppe. Ud fra Piagets begreber omkring
assimilation og akkomodation vil hun have fokus på hvilken læring børnene opnår
- Marias umiddelbare forventning går primært på assimilationen, idet børnene
forud for eksperimentet har noget viden herom Ejby-Ernst & Stockholm, 2015,
s. 38-39). Ligeledes er det en aktivitet hvor sociale kompetencer også kommer i
spil - børnene kommer til at øve sig på at vente på tur til at se på dyr/ holde
det osv.
Kathrine og Christina har de samme didaktiske overvejelser som Maria (se
ovenstående) for at gøre aktiviteterne sammenlignelige, den største forskel på
vores aktiviteter, er de praktiske færdigheder for de 2 forskellige målgrupper.
Børnehavegruppen vil være mere deltagende end vuggestuebørnene. Her vil der
anvendes flere fagudtryk, og børnene skal være med til at klassificere de
indfange hvirvelløse dyr efter bentællernøglen. Børnehavegruppen er med 10
piger, hvorimod vuggestuebørnene er 4 børn. Vi er ikke bekendte med om
børnehavemålgruppen har en forforståelse for hvirvelløse dyr eller indfangning
af dem.
Mit forløb i Kosmos.
I forbindelse med fototilladelse har jeg informeret forældrene om, at billederne jeg har taget ikke vil blive lagt på internettet, så derfor lægger jeg naturligvis ikke mine billeder fra aktiviteten på bloggen. Jeg medbringer dem til den mundtlige fremlæggelse og ligeledes tænker jeg at de kan være et redskab til den kommende eksamen.
Da jeg har arbejdet i institutionen siden juni har jeg et godt kendskab til børnene og hvilke ting der rører sig i her. Ligeledes ved jeg at en af institutionens værdigrundlag netop er lærerplanstemaet Natur og naturfænomener. Da jeg netop ved at institutionen har en legeplads som indbyder til observationer i dyrelivet planlægger jeg at integrere aktiviteten i den fri leg. Dette gør jeg for at jeg nemmere vil kunne få et indblik i om jeg har fanget børnenes interesse. Ligeledes befinder jeg mig i løbet af ugen på legepladsen i størstedelen af tiden. Forud for afprøvningen har jeg via arbejdet, fundet en del dyr med både vuggestuebørn og børnehavebørn (vuggestuebørn og børnehavebørn færdes fælles på legepladsen). Her har vi bl.a. fundet skrubtudser, bænkebidere, myrer, døde fugle, regnorme osv. Mit argument for at gøre det til en integreret del af legepladsen i en uge er at børnenes hverdag er ret rammesat ud fra forskellige tidsperspektiver, ex tiden i institution, fritidsaktiviteter mm. Ligeledes er jeg inspireret af Grethe Kragh-Muller som pointerer at den frie leg i institutionerne ikke er fri, men stadig rammesat af pædagogerne (Kragh-Muller, 2016, s. 33-34). Derfor synes jeg det kunne være interessant at afprøve aktiviteten som en integreret leg på institutionens legeplads og dermed observere hvilken indflydelse det eventuelt ville have på børnenes relationer.
19. august formiddag: Fælderne blev placeret på legepladsen. 3-4 vuggestuebørn hjalp mig her. De var meget interesseret og efterfølgende stødte flere til. Herefter inviterede jeg på skift børn som jeg havde udset mig hen til fælderne. Det gav anledning til en del samtaler omkring hvad vi mon fangede og om der overhovedet var nogle dyr som kunne lide kartofler.
19. august eftermiddag: Rygtet om kartoffelfælderne havde hurtigt spredt sig og flere af de yngste børn fra børnehaven ville gerne være med til at undersøge om der var kommet noget i fælderne.
20. august formiddag: Jeg inviterede vuggestuebørnene med op for at undersøge fælderne. De var ret betaget over indholdet. Ligeledes var det her tydeligt at de havde kendskab til hvirvelløse dyr forud for aktiviteten da de ved egen hjælp kunne fortælle hvad der var fanget, nemlig bænkebider og snegle.
20. august eftermiddag: Børnehavebørnene opsøgte mig og spurgte om vi ikke skulle kigge til fælderne. Dette gjorde vi, men da vuggestuebørnene kort forinden om formiddagen havde fået lov til at tømme fælderne var indholdet her begrænset. Dette igangsatte dog blot en ny aktivitet for børnehavebørnene hvor den vilde dyrejagt pludselig gik andre steder: Sten og stubbe blev vend, træernes bark blev undersøgt og ligeledes gjorde de blade som der lå på jorden. Dette åbnede ligeledes op for en samtale omhandlende hvilke andre typer ”lokkemad” dyrene mon kunne lide. Jeg har på nuværende tidspunkt lovet børnene at prøve at tage andre grønsager med til afprøvning.
21. august formiddag: Jeg opholdt mig i afprøvningsområdet, dog uden at invitere børnene. Dette for at se om de fortsat var interesseret. Lynhurtigt kom 3 af de yngste børnehavebørn hen og spurgte om vi skulle tjekke fælderne. Dette blev gjort og der var gevinst. Undervejs i undersøgelsen af fælder kom flere børn til. Og hele formiddagen gik med at der blev ledt efter dyr på institutionens naturlegeplads.
22. august formiddag: Denne dag forløb nogenlunde på samme måde som dagen før, dog kom en gruppe af de større børn (ca. 5-årig) til. Særligt en af drengene var særligt interesseret (tænker at det hænger sammen med at jeg i den første tid brugte rigtig meget tid på at lede efter dyr sammen med ham). Og her kom der et nyt aspekt i aktiviteten da den ene af fælderne var tom. Her fik drengene til opgave at finde et nyt sted til den ene fælde. Det gav anledning til mange refleksioner omkring hvor drengene troede de bedst muligt kunne fange dyr.
23. august formiddag: Fælderne blev samlet sammen og indholdet gjort op. Dette gav gode samtaler omkring det at huske at rydde op på legepladsen. Ligeledes var en af de yngste drenge i børnehaven meget optaget af om han måtte spise kartoflen. Jeg forklarede at de kartofler han spiste, var kogte, så derfor ville han nok ikke bryde sig om vores rå kartofler. Men han var helt klart forundret over at bænkebidere spiste kartofler ligesom ham også gjorde
Littertur:
Kragh-Muller, G., (2016), Legens betydning for børns udvikling. I: Pædagogik i dagtilbud. Hans Reitzels forlag
Kommentarer
Send en kommentar