Fra frø til plante til frø igen - en forunderlig proces.


Jeg er ret fascineret af de ”forvandlinger som sker i naturen. Sommerfuglene er et godt eksempel på de processer der sker i naturen, nemlig forandring – fra æg til larve, til pubbe og til sommerfugl. Ligeledes sker dette i naturen.


Mine mamelukærmer startede som frø jeg havde købt i en frøpose i Netto.


Et lille mamelukærmefrø.


Så blev de sået i jorden og begyndte at spire


Små mamelukærmer


Pludselig blev de til de smukkeste sommerblomster.


Blomstrende mamelukærmer.


Under den fine blomstrings bestøves blomsterne af insekter som tiltrækkes af blomsternes flotte farver dette afslører blomstens kronblade især. Det kunne måske være en af mine sommerfugle som er bestøveren, who knows? 
Dog må jeg nok erkende at der i sensommeren har været rigtig mange bier i haven.


Når planten afblomstrer sættes der frø i frøkapsler. Enten spredes disse efterhånden som planten nedbrydes eller også samles de sammen som jeg har gjort for at sikre mig næste års sommerblomster.

Stille og roligt udskiftes de fine blomster med små frøkapsler. Jeg har ladet mig fortælle at disse skulle smage ligesom hasselnød og ligeledes kan blomsterne bruges i en salat. Måske det skal nå at prøves.

Indholdet fra en frøkapsel

Og ovenstående proces gentager sig igen og igen. Her er det et mamelukærme-økosystem jeg har forsøgt at tegne.


I en den pædagogiske praksis giver det god mening at arbejde med disse plantehold som indeholder alle etaper i plantens økosystem, det vil være bidragende til børnenes naturforståelse og som Møller-Jensen (Møller-Jensen, 2015, s.57) pointere så kan et plantehold bidrage til både noget fysisk arbejde samt det sociale. Med andre ord vil man via plantehold i en pædagogisk praksis være sociale omkring noget fysisk og dette vil i mine øjne bidrage til fællesskabet og ikke mindst børnenes naturforståelse.

Litteratur:
Møller-Jensen, K. (2015). Haven som lærested. Udvikling af mulighedsgørende pædagogik i pædagogiske haver. I: Tidsskrift for socialpædagogik nr. 1, s. 53-66.

Kommentarer