Natur museums opgaven - Givskud Zoo

At udvælge min destination til museumsafprøvningen var et mindre dilemma for mig. Da jeg bor forholdsvist tæt på Odense Zoo, har årskort og er vant til at komme i parken mindst en gang om måneden, ville denne være oplag at vælge. Dog har jeg valgt en anden Zoo, nemlig Givskud Zoo. Valget blev Givskud Zoo idet jeg er forelsket i de pladsforhold som de, som Zoologisk Have, formår at tilbyde deres dyr. En af mine mærkesager er netop dyrevelfærd og jeg går meget op i, at vi behandler de dyr vi vælger at holde i fangenskab ordentligt og at de har rigeligt med plads. Dette synes jeg at Givskud Zoo formår langt bedre end Odense Zoo. Hyllested pointerer at pædagogen har en stor rolle i forhold til, hvorledes børn optager læring og i denne forbindelse mener jeg, at læringen optimeres bedst muligt hvis pædagogens eget engagement skinner igennem (Hyllested, 2009, s. 23).

Dette billede understreger min pointe om dyrenes pladsforhold i Givskud Zoo.

På Givskud Zoos hjemmeside er det muligt at planlægge sit besøg ud fra hvilken målgruppe der skal arbejdes med. Alt efter målgruppe og emner kommer søgemaskinen selv med forslag til besøg som er skræddersyet til den angivet målgruppe. Jeg har valgt at min fiktive målgruppe skal være de ældste børn i børnehaven i alderen 5-6 år. Vores besøg skal tage udgangspunkt i hvad dyrene spiser og derigennem åbne op for samtale om fødekæde, rovdyr og planteædere. Til dette har Givskud et forløb af ca. en times varighed hvor børnene sammen med en dyrepasser skal fodre nogle af dyrene. Til dette forløb håber jeg at børene kan danne paralleller til dyr de eventuelt har som kæledyr, dette med afsæt at opnå en refleksion som er nødvendig i forbindelse med børnenes individuelle læreprocesser og udbytte deraf (Hyllested, 2009, s. 26). Og i forlængelse heraf kan knyttes en kommentar til Clarence Crafoord som betegner mennesket som en fortælling, altså er måden børnene lærer på afhængig af de oplevelser barnet hidtil har lagret (Crafoord, 2006, s. 19). Udover dette skal børnene også ud på safarien, til dette tænker jeg det er mest oplagt at anvende Givskuds egne busser. Denne tur giver børnene god mulighed for at komme helt tæt på dyrene.

På safariruten kom vi helt tæt på dyrene. Her er det to Guanakoer som leger foran bilen.

Vi kom helt tæt på girafferne, faktisk tog vi turen gange for at hilse på girafferne :o)

Idet min destination ikke ligger i nærområdet skal det planlægges nøje i forhold til transport og tidsrum. Jeg ville opfordre til at forældre kunne melde sig frivillig til at tage med på turen. En anden mulighed kunne også være at lave turen som forældredag hvor både børn og forældre deltog.

De var endnu tættere på end dette billede vidner om.

Jeg havde inviteret min datter på 6 år med, hun elskede det.

Nogle af dyrene kom vi helt tæt på.

Næsehornene så vi fra en indhegn, fra modsatte side kan man køre forbi og se dem fra bil/bus

Brillebjørnene var for nyligt flyttet ind i parken. De var travlt beskæftiget med at spise frugt som dyrepasserne havde hængt i træerne.

Forud for forløbet ville jeg anvende SMTTE-modellen for at få et didaktisk overblik og få bedst muligt kunne bevare fokus. I forløbet forud for ekspeditionen vil jeg præsentere børnene for forskellige bøger omhandlende zoologisk have, finde sange derom og film. Ex har Ramasjang lavet tv-programmer omkring forskellige kæledyr og dets pasning eller filmen Madagascar. Ligeledes har Sebastian Klein skrevet en bog omhandlende Zoologisk have som kunne være velegnet. Efter turen og hverdagen igen har meldt sig i børnehaven vil jeg gerne have børnene til at reflektere over forløbet via tegning. Til dette vil jeg anvende ”dyrelyde/musik” og så efterfølgende se hvad børnene er blevet inspireret af. Her er jeg inspireret af det som Austring & Sørensen benævner som den Æstetiske læremåde hvor et indtryk bearbejdes til et udtryk (Austring & Sørensen, 2006, s. 100-101). Her er min pointe også at børnene skal lære med hele kroppen for at deres læringsudbytte bliver størst. Dette vil jeg gøre for at forsøge at åbne op for både den fælles læring, som ifølge Vygotsky, sker i samspil med andre og samtidig også opmuntre til børnenes individuelle refleksion læring ifølge Vygotsky besår af en kobling mellem sociale læreprocesser og individuelle (Hyllested, 2009, s. 36).

Fodring og fortælling om geder. Dyrepasseren holder et billede op af geder som klatrer i træer.

I parken er der både mulighed for at køre i bil og gå rundt. På begge ruter er der rig mulighed for at komme helt tæt på dyrene. I bil har man mulighed for at tilkøbe en cd som afspiller informationer om de forskellige dyr man kører forbi. Hos de dyr vi kunne gå rundt til hang der skilte omhandlende dyrenes levealder, føde, om de var truet mm. Disse ville i høj grad være med til at understøtte emnet omhandlende hvad dyrene spiser, rovdyr og planteædere.

Parken havde udstilling omhandlende istiden - her kunne vi både læse om det, se en masse udstillede "dyr" og få fortalt en masse fra dyrepasserne som holder til i området. Ligeledes har parken også en stor dinosaurudstilling hvor der ligeledes kan læses og prøves en masse omhandlende de forhistoriske dyr. Ja, emner er der nok af - kunsten er nok nærmere at begrænse sig :o).

Anvendt litteratur:

Austring, Bennýe D. & Merete Sørensen (2006). Æstetik og læring. Et nybrud. I: Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, s. 77-108. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Crafoord, C. (2006). Mennesket er en fortælling. I: Mennesket er en fortælling: Tanker om kunsten at samtale (19-49). Hans Reitzels forlag.

Hyllested, T. (2009). Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen. I: Underholdning eller undervisning? : naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet (s. 25-37 af 125). Frederikshavn: Dafolo