Kartoffelfælder og fiskeri

Jeg har afprøvet to aktiviteter på min biotop: kartoffelfælder og fiskeri i åen med fiskestang og net.

Som didaktisk model har jeg valgt De ni arbejdspunkter i den didaktiske aktionslæringsmodel, som jeg har læst om i Krogh og Smidts tekst (Didaktisk Aktionslæring). Mine aktiviteter er tiltænkt dagtilbud, umiddelbart tænker jeg at skolebørn også kunne have gavn af dem.

Forundring: Kan jeg fange nogle dyr på biotopen? Og er det muligt at finde nogle dyr som jeg ikke hidtil er stødt på dernede?

Viden: Jeg ved at det er muligt at fiske i området, ligeledes ved jeg også at der er en del dyr og insekter i området. Jeg har en fornemmelse af at min målgruppe kan hovedtrækkene af de fleste dyr. Jeg vil forsøge at aktivere målgruppen ud fra nærmeste udviklingszone (Vygotsky), hvilket gør det nødvendigt at jeg forud for aktiviteten har sat mig ind i de forskellige dyrearter.

Mål: Mit mål er at fange børnene i deres interesse for at lede efter dyr, og gå på opdagelse i naturen. Mit mål er at aktiviteten giver mening for børnene, således de oplever at være i Flow.

Planlægning: Forinden skal der laves kartoffelfælder - det er en proces som børnene kan hjælpe til med. Dette også for at børnene opnår ejerskab over aktiviteten. Herudover kunne det være en god ide at have en opslagsbog eller ipad med som kan hjælpe til at kategorisere de dyr vi finder. Ved fiskeaktiviteten skal der pakkes fiskenet og fiskestænger, spande mm. Til begge aktiviteter er det også en god ide at anvende forstørrelsesglas. Jeg har fokus på at anvende naturen som et læringsrum.

Aktion: Aktiviteterne udføres på biotopen eller andet nærliggende naturområde, hvis nu en institution var involveret. Hvis det er meget besværligt at finde et natursted kan kartoffelfælderne lægges omkring på institutionens legeplads.

Iagttagelse: Her iagttages børnenes interesse og tilgang til aktiviteten. Fokuspunktet vil muligvis være om de kommer i Flow og om jeg har fundet deres drivkraft ud fra Illeris´ læringstrekant. Ud fra de iagttagelser kan forløbet justeres og tilrettes.

Samtale: Her ville jeg reflektere over forløbet med andet pædagogisk personale.

Evaluering: Forløbet evalueres. Hvad var godt, hvad var skidt? Hvad lærte børnene? Hvad lærte det pædagogiske personale både under aktiviteten og under de reflekterende samtaler.

Implementering: Kan metoden fremadrettet anvendes som en metode til at indfange dyr, enten i rammerne i institutionen eller som udflugt.


Afprøvning af kartoffelfælder:

En bagekartoffel blev skåret over, udhulet og indgange blev lavet.


Kartoflen blev lagt i det høje græs så langt ned mod jorden som det var muligt.


10 minutter senere var der allerede en skovsnegl som kom på besøg.


Her er fangsten dagen efter. Skovsnegle og en enkelt bænkebider.


Udenpå var er også snegle.


To dage senere er der fortsat masser af snegle på kartoflen og der er tydelige huller fra hvor sneglene har spist.


Afprøvning fiskeri:



Hele familien tog på fisketur i weekenden. Her er det min mand og datter som er i gang med at fiske med fiskestang. Vi havde også fiskenet med. Dette tog min datter sig primært af. Her fisker de med regnorm og spinner!?. Ja, det var en kombination som vi ikke havde regnet med ville virke. Men blot skulle fungere som et eksperiment. Men se nu hvad der sker i første hug:


I første huk slår en lille bitte bækørred til. Den kan genkendes på de små røde pletter og den gyldne farve. Vi vurderede dog at den var så lille, at den skulle have lov at komme i vandet igen.  

Jeg fangede ikke selv noget. 

Lidt af fiskenettes fangst.

















Kommentarer

  1. Spændende indlæg :-) Og jeg kan rigtig godt lide billedet af dig med fiskestangen, god stil :-) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, Ja det det var e n rigtig hyggelig dag :o)

      Slet
    2. Hej Maria! God ide at afprøve aktionslæringsmodellen - vi kommer til at arbejde med i september med fokus på fornadring af den pædagogiske praksis. Du må meget gerne folde dine pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med dine aktiviteter mere ud, især iforhold til din fiskeaktivitet. Formuler mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbøgen til at underbygge dine argumenter - helt oplagt kap. 5.2 hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis, men også kap. 6 Et didaktisk perspektiv på kompetenceområdet natur og udeliv. Du kunne eksempelvis uddybe hvordan du kunne arbejde med de naturvidenskabelige kompetencer (forudsige, undersøge, observere osv.) - se kap. 5,1 (side 183 og frem) God foto dokumentation af kartoffelfælde forløbet. Baggrundsviden om fiskeri - se mindstemål, fredningstider mm. her https://fiskeristyrelsen.dk/media/10106/ferskvand_web.pdf :-)
      Jeg kan ikke finde din dyreholdopgave A - håber, den er på trapperne :-)
      God sommer!
      Ib og Ida

      Slet
  2. Hej Ib og Ida. Tak for inputtene. Jeg har glemt at uploade min dyreholdsopgave, den er gemt under kladder. Af en eller anden mystisk årsag kan jeg ikke få lov til at udgive den. Jeg prøver igen i morgen og ellers laver jeg et nyt indlæg. Beklager ��

    SvarSlet
  3. Hej Maria

    Er dine to næste biotopaktiviteter på vej? Eller har vi overset nogen... ;-)
    Vh Ib og Ida

    SvarSlet
  4. Hej Ida og Ib. De er på vej, jeg har lavet afprøvningen i sidste uge - brændenældethe og “tegne lydene i naturen”- aktivitet. Jeg har misforstået tidsfristen angående blogindlæg, men skal nok lige få den opdateret senere i dag.

    SvarSlet

Send en kommentar