Opdatering på mine planter


Nu er det vist ved at være på tide med en opdatering på mit plantehold. Jeg må indrømme at det har været en udfordring at holde planterne ved lige hen over sommerferien hvor jeg har været på ferie. Dette har taget hårdt på min vandmelon, hvidløg og hørfrø. Siden disse begyndte at spire, har de stået ude i min udestue hvor der er varmt og godt. Dette har i hvert fald været godt under spireprocessen. Hvidløget kom ret hurtigt, faktisk kunne jeg allerede ane en spire dagen efter. Den helt store overraskelse var dog at vandmelonkernen begyndte at spire. Dette var egentlig blot et eksperiment. Men den begyndte at spire kort før sommerferien. Desværre er hørfrøet, som havde nået at udvikle sig til en ca. 7 cm plante ret medtaget efter mit fravær i sommerferien. Ligeledes er hvidløget også blevet gulligt, så jeg er spændt på at se om de mon kan udvikle sig videre efter den tur. Mine solsikker som jeg plantede i urtehaven, er gået helt amok og efter de sidste dages blæsevejr kæmper jeg med at holde dem stående. På nuværende tidspunkt er den højeste af solsikkerne ca. 170 cm. Jeg har ikke været heldig med de gulerødder som jeg havde sået i plantebånd i urtehaven og dette undrer mig, da denne metode burde være ”skudsikker”, men af en eller anden grund er de ikke kommet op. Mamelukærmerne pynter pt rigtig fint i min have. I de sidste uger af sommerferien har jeg sået vilde blomster og basilikum som også er nået at komme op. Sidst men ikke mindst har jeg prøvet at lægge en tomatskive i en urtepotte, og søreme om ikke en lille kimplante kiggede frem et par dage senere. Disse er nu ved at vokse sig større.  

Kimplante vandmelon


Hørfrø

Hvidløg


Toamtskiver sat til spiring. Min bedre halvdel mene han ville forsøge sig med et øltræ. Dette har dog ikke bragt noget med sig endnu. Jeg synes ikke jeg fik gang  ret mange af de ting som jeg såede i mit drivhus på indkaldet. Derfor har jeg nu i stedet forsøgt mig med mirabelle og rød peberfrugt.


Solsikkerne vokser godt. Jeg har rettet dem op med bambuspinde.


Mamelukærmerne pynter fint i disse dage.


Tomatplanterne fra første omgang er vokset, men jeg synes de er begyndt at blive lidt gule. Jeg holder skarpt øje!





Kommentarer